På en særlig mærkedag er det tid til at gøre status og se på fortiden og fremtiden i et klarere skær.
Den 25. marts er det 60 år siden, at det økonomiske fællesskab, der var forgængeren til EU, blev dannet med Rom-traktaten. Dermed fylder visionen for en stadig tættere sammenslutning mellem de europæiske folk rundt.
Men når man zoomer ind på den nuværende tilstand i EU, står det klart, at det europæiske samarbejde er ramt af en gedigen ”shitstorm”. Europæerne og flere europæiske politikere (også EU-fortalere!) har lukket øjnene for historien om Rom-traktatens visioner for et tæt og solidarisk samarbejde. Hvis det europæiske samarbejde skal reddes, er danske politikere nødt til at fokusere på den succeshistorie, som EU på trods af politisk sløvhed og fortsat krisestemning er.
EU-kritikken er blind
Shitstormen ses, når EU gøres til synderen for nationale problemer. Kritikken i EU rammer sjældent det præcise problem, men bliver i stedet rettet bredt mod EU-systemet, som om at EU er skyld i det hele. Til sammenligning er det sjældent, at man ser et tilsvarende argumentatorisk vådeskud mod det danske folkestyre, når man er uenig i et nyt politisk tiltag.
Samtidig har mange stirret sig blinde på vores stabile demokrati og tager det for givet. Men i efterkrigstidens Europa var stabilitet og demokrati ingen selvfølge. De europæiske økonomier lå i ruiner, og nøden var stor i de europæiske befolkninger. Hævntørsten var til at se med det blotte øje.
Rom-traktaten et historisk unikum
Ved afslutningen på Anden Verdenskrig anede førende økonomer en ny depression i horisonten. Ressourcerne i den europæiske industri og i landbruget var ikke tilstrækkelige til at dække befolkningernes behov.
Industriproduktionen var reduceret til en tredjedel af niveauet for slutningen af 1930’erne, mens landbrugsproduktionen var halveret. Rationering af dagligvarer var hverdag, og millioner af mennesker stod uden hjem. USA tilbød økonomisk førstehjælp til Vesteuropa med Marshall-hjælpen, der langsomt fik produktionen til at pumpe i Europa.
Omtrent samtidig startede den europæiske integrationsproces, der førte til vedtagelsen af Rom-traktaten i 1957. På trods af mange historiske forsøg på europæiske imperier var der få tegn på, at nationalstaterne skulle samles om en så dyb og bred integration, som i dag er et vilkår for vores europæiske samfund.
Det startede som en økonomisk integration af kul- og stålproduktionen i seks centraleuropæiske lande ud fra troen på, at en gensidig økonomisk afhængighed ville bane vejen for et stærkere politisk samarbejde.
I dag er EU-landene økonomisk afhængige af hinanden, det politiske samarbejde er en realitet – også selvom den politiske vilje til tider kan være svær at få øje på.
Vend shitstorm til lovestorm
Hvordan Europa havde set ud i 2017 uden Rom-traktaten og det europæiske samarbejde, kan der kun gisnes om. Men succeshistorien om et stabilt demokrati, økonomisk fremgang og fred må aldrig blive en selvfølgelighed. Shitstormen må nu vendes til en lovestorm blandt alle, der er positivt indstillet over for det europæiske samarbejde.
Fremtidens EU-lovestorm skal dog være en realistisk lovestorm, der retter en klokkeklar kritik mod de steder i EU’s politiske system, hvor der er plads til forbedringer. Ved målrettet at kritisere de af EU’s forordninger og direktiver, der ikke virker hensigtsmæssigt, kan EU for alvor udvikle sig til en politisk kampplads, hvor man skyder på de politiske forslag frem for på selve systemet.
Der er brug for et smidigere og mere solidarisk samarbejde, der ikke overser de problemer, som de europæiske lande står over for: Økonomisk genopretning, strømme af migranter og Brexit. Her er der brug for konkrete, målrettede og hurtige løsninger, hvis EU fortsat skal være en succeshistorie.
EU-tilhængere, lad 60-årsdagen for Rom-traktaten være et vendepunkt for vores positive dagsorden. Lad vores lovestorm begynde!