Med jævne mellemrum toner Uffe Ellemann-Jensen frem på danske tv-skærme med de berømte ord: »If you can’t join them – beat them.« (Omtrent: »Hvis vi ikke kan slutte os til de andre, må vi besejre dem.«)
Citatet af den daværende udenrigsminister er selvfølgelig forbundet med den rød-hvide fodboldsejr ved EM i 1992, som blev den ironiske erstatning for, at danskerne netop havde afvist Maastricht-traktatens skridt fra fællesskab til politisk union.
Selvom der er stor forskel på folkeafstemningens ja eller nej til europæiske traktatændringer og den igangværende partifarvede valgkamp til Europa-Parlamentet, giver Uffe Ellemann-Jensens berømte ord alligevel stof til eftertanke. Parlamentsvalget handler ikke blot om farven på den lovgivning, der vedtages i Bruxelles. Det handler også om indflydelse – om at maksimere dansk indflydelse.
Det politiske spektrum i Europa-Parlamentet består i øjeblikket af syv grupper. Den største gruppe er den konservative, mens de socialdemokratiske og liberale grupper kommer ind på henholdsvis en anden- og tredjeplads.
Ligesom det er kendt fra dansk politik, præger grupperne lovgivningen i forskellig retning: Nogle går ind for kønskvoter – andre er imod. Nogle er for blide tobaksregler – andre vil forbyde lakridspiber. Alligevel er gruppernes samarbejde anderledes.
Med et solidt flertal kan disse tre grupper forhandle politiske kompromiser uden om de skeptiske og yderligtgående fløje, der kan råbe højest i medierne, men har mindst indflydelse på politiske resultater.
Derfor er det selvmodsigelse af værste kaliber, når en dansk vælger ønsker større indflydelse i Europa og samtidig stemmer på et EU-skeptisk parti. Danske interesser bliver bedst forsvaret i parlamentets store grupper, hvor danske politikere kan påvirke deres europæiske partifæller til at tage højde for de knudepunkter, der kan være mellem Danmark og EU.
I de store grupper kan danske politikere fremme danske synspunkter og samarbejde på tværs af partiskel til gavn for danske virksomheder og forbrugere. Dermed giver de europæisk lovgivning et dansk krydderi, der blot vil blive udeladt, hvis de mange EU-skeptiske kokke får lov at fordærve den europæiske lovgivning.
Danmark er et lille land, og derfor er det logisk at spørge: Når vi ikke kan være bedst og besejre de andre europæiske lande, skulle vi så ikke bare samarbejde med dem? En stemme på et parti, der er villigt til at arbejde for en fælles europæisk dagsorden, er ikke en afgivelse af dansk suverænitet.
Tværtimod lægges dansk suverænitet i en samlet, europæisk pulje, der giver danske politikere mulighed for at få indflydelse på de allervigtigste spørgsmål. Med en stemme på et EU-skeptisk parti – såvel blåt som rødt – kaster man derimod dansk indflydelse væk, og vores europæiske naboer får lov at træffe beslutninger hen over hovedet på os.
Derfor er det ikke ligegyldigt, om man 25/5 sætter sit kryds ved en EU-skeptiker eller en EU-tilhænger – eller om man lader sig repræsentere af en lille eller stor gruppe i Europa-Parlamentet. Skeptikeren vil kræve al selvbestemmelse tilbage, mens tilhængeren vil arbejde for maksimal dansk indflydelse på så mange beslutninger som muligt. Som et lille land må Danmark være indstillet på at være politisk afhængig af andre lande.
Jo mere engagerede vi er i det europæiske samarbejde, jo større indflydelse får vi på beslutningerne. Derfor er din stemme vigtig – let’s join them.
Bragt i Jyllands-Posten, den 14. april 2014.