I dag skal jeg fejre grundlovsdag. Desværre er det et fåtal af mine danske medborgere, der har i sinde at følge med mig ud til et af de talrige friluftsarrangementer, hvor talere og musikanter gør deres for at fejre det danske demokrati.
Måske bliver danskerne hjemme, fordi demokratiet ikke længere er så demokratisk som det billede, grundlovstalerne i dag vil forsøge at male. Der er langsomt blevet skabt en folkelig ligegyldighed over for demokratiet. Som vælger møder man op på valgdagen, og som borger forsvarer man sine rettigheder. Og det er det.
Engagementet for demokratiet er forsvundet i en utilfredshed med de politiske løftebrydere, der vælges til vores demokratiske forsamling.
Danskernes demokratiske sovesyge må tages alvorligt. Der er opstået en splittelse mellem politikerne og vælgerne. Vælgerne klager i høj grad over, at politikerne ikke lytter. Vælgerne føler sig ikke repræsenterede. Det er et alvorligt problem i et samfund, der bryster sig af at være demokratisk.
Borgernes ligegyldighed er samtidig fundamentet for den utilfredshed med det konsensusprægede politiske landskab, der får vælgerne til at sætte kryds ved de yderligtgående fløjpartier på den nært forestående valgdag. Kun en bred, folkelig diskussion om udformningen af demokratiet kan vende denne udvikling.
Måske ligger løsningen lige foran os i form af en genopdagelse af det repræsentative demokrati. Det kræver, at politikerne lytter til deres vælgere, at de vil repræsentere deres vælgere, at de vil være noget for nogen. I øjeblikket kæmper ethvert parti om at blive det største, og i denne kamp overser selv de små partier de vælgere og de værdier, som de burde repræsentere.
De søger magten for magtens egen skyld uden visioner og idéer til at forbedre det danske samfund for netop den gruppe, de repræsenterer.
Derfor er vi nødt til at have en debat i det danske samfund om fremtidens demokrati. Hvilken retning skal vores folkestyre tage? Debatten skal på den ene side engagere den danske befolkning til i højere grad at tage del i politiske handlinger, så man som borger ikke kun møder op i stemmeboksen på valgdagen og ellers læner sig brokkende tilbage.
På den anden side kræver det, at politikerne engagerer sig i behovene og ønskerne hos deres vælgere.
Et demokrati uden engagerede borgere og politikere er ikke bedre end det værste diktatur.
Med disse ord vil jeg tage ud for at fejre grundlovsdag. Jeg vil ikke fejre den konsensus og magtsyge, der har ført til den danske befolknings ligegyldighed over for folkestyret. Jeg vil ikke fejre de politikere, der taler om fællesskab uden visioner.
Jeg vil tage ud for at fejre den historiske og demokratiske kampdag, der kunne have skabt et ideelt styre, hvis magten ikke var blevet sig selv nok – et system, der kunne have været ideelt, hvis politikerne i jagten på stemmer ikke var blevet bange for at repræsentere sine vælgere. Og jeg vil krydse fingre for, at vi efter det forestående valg får en demokratisk forbedring i forholdet mellem politikere og vælgere.
Så bliver der rigtigt noget at fejre.
Bragt i Jyllands-Posten, den 5. juni 2015.