I den seneste uge har landets regeringsparti, Venstre, været udsat et markant partiafhopperi til Alternativet, der lørdag aften blev trumfet med europaparlamentarikeren Jens Rohdes afgang til Det Radikale Venstre. Afhopperiet tegner omridset af et kommende jordskred i dansk politik. De globalt orienterede konflikter har været som en sovende kæmpe, der nu er vågnet op til kamp, hvor størstedelen af de danske partier stimler sammen om frygten for det fremmede. Kun Alternativet, Det Radikale Venstre og fragmentariske dele af venstrefløjen udgør nu den egentlige politiske opposition i Danmark.
Som bekendt er det ikke første gang, at jorden skrider under det politiske system i Danmark. Tilbage i 1960’erne skete der store sociale og økonomiske forandringer i det danske samfund, der ved chokvalget i 1973 fik vælgerne til at svigte de fire gamle partier.
Dansk politik, der tidligere havde været domineret af klassepolitisk repræsentation, økonomiske og fordelingspolitiske spørgsmål, kom ud på en glidebane, hvor der blev puffet nye globalt orienterede konflikter ind som eksempelvis indvandring og EU.
Dansk politik er nu ved at være nået til enden af denne glidebane. Indtil nu har de økonomiske temaer formået at træde vande på den politiske dagsorden. På trods af en voksende betydning af de globalt orienterede emner har de enten været underlagt eller været sekundære i forhold til spørgsmålet om fordeling af økonomiske goder i samfundet.
På grund af den pludselige intensitet i de globale flygtningestrømme og et mere magtfuldt EU er de økonomiske problemer blevet skubbet i baggrunden af værdipolitiske spørgsmål med rod i globaliseringens tendenser.
Konflikterne i kølvandet på globaliseringen har samtidig tilføjet en dimension til det politiske spektrum. I offentligheden taler vi stadig om røde og blå partier, som om de fordelingspolitiske spørgsmål stod alene. De nye globalt orienterede konflikter gør det nødvendigt, at den værdipolitiske dimension bliver mere udtalt.
Frygten for de fremmede
Med skiftet i den politiske dagsorden har tre af de fire gamle partier drejet ind på lightudgaver af frygten for det fremmede. I drejningen er flere af partierne utro over for basale værdier i det liberale demokrati, grundlæggende humanistiske dyder og internationale konventioner. Det er et utroskab, der ville have været utænkeligt for blot få år siden. Når de globalt orienterede konflikter bliver mere udtalt, vil det derfor være passende med en supplerende farveskala i dansk politik, der går fra sort til hvid: Hvilke partier har den mest sorte samvittighed i værdipolitiske spørgsmål?
Det danske samfund står over for globaliseringens udfordringer og konflikter, der kræver værdipolitiske svar og løsninger. Men når størstedelen af de politiske partier vender ryggen til demokratiet, humanismen og det internationale samfund, må der sættes fokus på, at der er skabt en ny politisk opposition.
Kun Det Radikale Venstre, Alternativet og dele af venstrefløjen tør endnu at finde løsninger med respekt for grundlæggende rettigheder og med internationalt udsyn. Det burde give stof til eftertanke til de gamle partier, men på trods af intern kritik i partierne og medlemsflugt er de ikke interesserede i at rydde op i dette politiske roderi.
Det nye jordskred i dansk politik er først lige begyndt. Foran os venter en lavine, der i værste fald tager de grundlæggende demokratiske værdier med sig på sin vej.
Bragt i Jyllands-Posten, den 22. december 2015.