Hej Louise!
Jeg ved godt, at du ikke tjekker din Nokia 3310 midt i dansktimen. Men please, gør en undtagelse, for du skal kende mit råd, inden timen er ovre. Tjek den nu bare, også selv om min besked kommer fra hemmeligt nummer og fylder mere end 160 tegn 🙂
Klasselokalet er lummert, og nu sidst på eftermiddagen lugter der af en blanding af teenagesved, leverpostejmad og kridtstøv. Alligevel er din opmærksomhed hos din dansklærers gennemgang af lektien om nyhedskriterierne. Du har lige lært om magtens tredeling i historie, og nu fortæller din dansklærer, mens hun sætter sit kommunefarvede pagehår om bag øret, at journalistikken er den fjerde statsmagt – vagthunden i vores demokrati.
Men tro mig, vagthunden vil falde i søvn på et tidspunkt. Det skyldes blandt andet den mobil, du sidder med i hånden lige nu. Forestil dig, Louise, at din elskede Nokia 3310 bliver skiftet ud med en mini-tv-skærm. Du har den med dig overalt. Der er internet på mobilen, og det virker trådløst, så du hele tiden kan læse nyheder og søge informationer.
Okay, det lyder lidt sciencefictionagtigt, men prøv nu alligevel at forestille dig det. Tv-nyhederne vil ikke længere være samlingspunktet for dig og familien, for mens nyhederne kører, sidder I med hver jeres skærm og læser nyhedsoverskrifter. Det, der præsenteres i nyhederne, har I fået i glimt i løbet af dagen 😉
Journalistikken, det fag, du sidder og drømmer om lige nu, kommer i krise. Værdisættet baseret på troværdighed og sandhed vil ikke blive efterlevet, fordi teknologiens udvikling løber stærkere end udviklingen af den kritiske journalistik. Som du ved, så har revolutioner i kommunikationsteknologien tidligere ændret samfundets styreform, og det kommer den kommende medierevolution nok også til at gøre. Jeg har ikke set enden på det endnu.
Internettet og de digitale muligheder vil på langt sigt give os hver vores lille informationsboble. Vi bliver alle sammen udgivere, og nyhedshastigheden vil gøre, at falske historier får en styrke og gennemslagskraft som aldrig før. Internettets algoritmer vil endda belønne de ekstreme, falske nyheder, fordi så mange mennesker klikker sig ind på dem. Ingen vil kunne overkomme at sortere i alle de overfladiske nyheder. Som brugere begynder vi derfor at vælge vores egne nyheder, som vi deler med vore venner og bekendte. Det er muligvis meget demokratisk, at vi bliver vores egne nyhedsredaktører, men det gavner ikke vores demokrati. Hvordan tror du, at et demokrati vil kunne fungere, hvis borgerne ikke taler ud fra en fælles viden?
Præsidenter med illiberale intentioner for vores verdenssamfund vil blive valgt, fordi pressen ikke engang selv kan følge med i den strøm af informationer, der udsendes. Falske historier vil få en gennemslagskraft, der ikke tidligere er set, fordi du og andre læsere ikke vil kunne skelne det forkerte fra det rigtige 🙁
Tror du mig ikke? Så prøv at række fingeren op og spørg din lærer, hvad der vil ske, hvis kritiske nyhedsmedier pludselig ikke er drivkraften i vores demokrati.
Nyhederne vil blive hurtigere og hurtigere. Du vil komme til at leve i en breaking news-skultur, hvor sensationelle nyheder knækker den normale programflade og sendes direkte, mens journalisten får fragmenterede oplysninger fra nyhedsbureauer ind i øresneglen. Hvor du i øjeblikket læser avisen, når du kommer hjem fra skole, vil dine nyheder i fremtiden blot bestå af overskrifter og tilfældige videoer af et halvt minuts varighed, som du ser på din mini-tv-skærm. Du vil konstant skulle forholde dig til informationer. Du vil føle et tidspres, fordi det er umuligt at holde sig opdateret. Du vil begynde at læse overfladisk for at klikke videre til den næste tekst.
Journalisten, der har skrevet nyheden, er også under et konstant tidspres. Han har en deadline hos chefen, og han skal konkurrere med andre journalister, der også skriver nyheder i al hast. Den dybdegående, kritiske undersøgelse vil gå tabt 🙁
Jo, der har altid været dårlig journalistik, ligesom der altid har været manipulation og misbrug af informationer. Men det, jeg taler om, bliver et grundlæggende vilkår for vores medier og vores demokrati. Det er slemt nok, at medierne kommer til at bringe forkerte fortællinger og bidrager til fejlagtige opfattelser, men det er ikke det værste. Det værste er, at borgernes tillid til nyhederne vil blive svækket. Og når tilliden til demokratiets vagthund daler, vil demokratiet også bevæge sig ind i en tillidskrise.
Hvis du får mulighed for det, så bør du foreslå, at vores public service bliver reformeret, så den i langt højere grad gives til produktion af dybdegående, kritiske nyheder. Væsentlighed er langt vigtigere, end at læseren finder nyheden sensationel og kan identificere sig med den. Public service-bevillingerne kan anvendes til at udvikle et kritisk kodeks og nogle moderne platforme, hvor de kritiske nyheder kan brænde igennem. Pressen bør tage ansvar for at efterleve værdisættet og justere det, som teknologien udvikler sig, for som sagt har jeg ikke selv set enden på det endnu.
Jeg ved godt, at dit 13-årige, liberale hjerte ikke er så positivt over for statsstøtte og public service, men hvis ikke det er public service at sikre en kritisk presse til et velfungerende demokrati, hvad er så public service?
Der vil blive brug for, at nogen holder øje med dem, der skulle holde øje med magthaverne. Der vil blive brug for, at nogen vækker vagthunden, når den døser hen i algoritmernes drømmeland.
Så Louise, læg nu din Nokia 3310 tilbage i din taske og lyt til din lærer.
Du får mere brug for hendes ord, end du selv tror. Giv din sidemand et puf, så han også lægger mobilen væk og bliver oplært i kritisk tænkning om mediernes nyheder og værdisæt.
Bliv ved med at være kritisk over for det, du læser. Er du i tvivl om noget, så slå det op en ekstra gang, og vær ikke bange for at opsøge nyheder og debatter, der frembringer andre synspunkter end dine egne.
Hvis du har forstået mine ord, vil du nok ikke blive ansat på et nyhedsmedie, som du drømmer om lige nu, men det forhindrer dig ikke i at skrive og være kritisk. Nej, du kan bidrage til en kritisk vinkel ved at sætte tidens politiske tendenser lidt på kanten. Det gør dig ikke til demokratiets vagthund, for den opgave kan intet menneske klare alene, men gennem dine ord vil du kunne søge en åben dialog om samfundet, herunder hvordan vores samfund kan bringe langsomme, kritiske nyheder ind i en ramme af den moderne teknologi.
Endelig må du ikke være bange for at stå af nyhedsræset.
Du skal selv tage ansvar for de nyheder, du deler, og du må godt slukke din mobil for at få et pusterum fra alle de informationer, der omgiver dig.
Det vil også styrke din kritiske sans, så du kan blive bedre til at knække nyhederne til gavn for dig selv som person og for vores demokratiske samfund.
For Louise, hvis ikke du knækker nyhederne, så vil de knække dig.
Bragt i Jyllands-Posten, den 17. juni 2017.