I den seneste tid har den danske statsminister, Mette Frederiksen, stillet sig i den lange række af statsledere, der gennem tiden har slået hånden eller håndtasken i bordet og kritiseret EU’s budget. Udtryk som ”gakgak” og ”vildt mange penge” er blandt de mest spidse kommentarer i statsministerens slagkraftige retorik mod EU – en retorik, der med sine umodne udtryk vækker følelser hos de fleste.
Først rammer fornemmelsen af forarmelse. Den bliver fulgt op af forbløffelsen. For så at slå de fleste modtagere ud i en forargelse over, at det europæiske samarbejde kan kræve så mange økonomiske ressourcer af sine medlemslande.
Når den socialdemokratiske statsminister på denne måde støder til EU’s kommende syvårige budget, skyldes det, at hun som så mange tidligere statsledere og politikere bruger den europæiske arena til at styrke sin interne magtposition. At vise modstand mod EU’s budgetforhandlinger fremstiller hende som en ”jernlady”, en handlekraftig leder, der er klar til at beskytte sine nationale borgere mod budgettet, bureaukratiet og andre brister, der kan være i det europæiske fællesskab.
Men retorik har realpolitiske konsekvenser, for selv ord kan give blå mærker. Talrige eksempler viser, at en slagkraftig retorik får den nationale skepsis og modstand mod det europæiske samarbejde til at ulme, og at man som politiker kan tænde kræfter på den nationale politiske scene, som ingen jernlady efterfølgende kan tæmme.
…
Kronik bragt i Jyllands-Posten, den 20. november 2019. Læs hele kronikken her.