Kære kendis,
Jeg har læst på de sociale medier, at du er strandet i Dubai. Det forstås, at du har været på en ”arbejdsrelateret tur” og er rejst, mens verden endnu var orange. Du vil gerne have mig til at have ondt af dig, og ja, jeg kan godt forestille mig, at det må være hårdt at være indespærret på et luksushotel i Mellemøsten.
Selv sidder jeg i en treværelseslejlighed. Dagligvarerne bliver leveret til døren, når jeg ikke en sjælden gang forvilder mig på indkøb. Siden den 7. december 2020 har jeg ikke set andre end min kæreste, mine forældre og mine svigerforældre. Til jul så jeg min morfar, og det var tredje gang siden den første nedlukning i marts. Kundemøder bliver afholdt på Teams. Dagene er ens og grå. Med undtagelse af weekenderne, selvfølgelig. De bliver brugt til at gå lange ture eller til at gå på opdagelse i hobbyer, der kan laves hjemme ved spisebordet.
Jeg klager ikke. Heller ikke selvom jeg er selvstændig. Jeg har stadig en del opgaver, men jeg venter utålmodigt på, at tiderne bliver normale igen, så jeg kan få kalenderen fuldt booket og fortsætte min vækstrejse.
Langt værre er det for de selvstændige, der kæmper for deres virksomheds overlevelse. Dem, der er tvangslukkede. Dem, hvor ordrerne helt udebliver. Dem, der har fået aflivet deres erhverv én gang for alle. Dem, der skal hjemmeskole børnene med en deadline hængende over hovedet. Dem, der venter på at få udbetalt kompensation fra staten. Eller dem, der ser konkursen i øjnene, når der skal betales en dobbelt momsregning den 1. marts.
Som selvstændig skal man hjem og fortælle sin familie, at der (heller) ikke er nogen indtægt i denne måned. Man er ikke sendt hjem med fuld løn. Man har ikke samme mulighed for at søge kompensation som virksomheder, der har sendt deres ansatte hjem. Og man har ikke haft muligheden for at få udbetalt feriepenge som andre lønmodtagere.
Med andre ord, vi selvstændige har ikke badet i politisk opmærksomhed under corona-tiden. Ifølge Danmarks Statistik er vi omtrent 200.000 selvstændige i Danmark, mens der er omkring 2,8 mio. lønmodtagere. Politikerne har valgt at tilgodese de store vælgergrupper.
Kendis, du er strandet i Dubai og gid, at du bliver dér. Du udgør en risiko for vores samfund og for vores virksomheder, fordi du kan tage virus med hjem.
Som selvstændige er vi strandet herhjemme. Det eneste, vi kan gøre, er at være innovative og håbe på lys for enden af nedlukningstunnellen.
Så kære kendis, jeg har ondt af dig. Ikke fordi du er strandet i Dubai, eller fordi du er blevet sat på de sociale mediers hjul og stejle. Jeg har ondt af dig, fordi du tilsyneladende ikke kender ordet ”samfundssind”. Fordi du ikke har forståelse for andre menneskers situation. Eller fordi du ikke har forstået alvoren af sundhedskrisen.
Måske du er for kendt til at smitte eller blive smittet med corona?
Jeg er også ved at have fået nok af nedlukningen, og jeg længes efter at komme ud. Jeg kan heller ikke vente på at skulle på tur igen. Ikke til Dubai. Men bare en tur over for at besøge min morfar på plejehjemmet. Til at kunne give ham et kram med god samvittighed og uden at være bange.
Det er derfor, at jeg holder afstand – og det er derfor, at jeg holder ud.
Bragt på folketidende.dk, den 25. januar 2021.