”Vi må også kommunikere noget mere!”
Sådan lyder mantraet anno 2019 blandt de fleste ledere i små og mellemstore virksomheder. De opfatter deres virksomhed som en boble af gode historier, der blot skal gå hul på, for at deres omsætning kan øges. Små og mellemstore virksomheder fodrer derfor de sociale medier med klassiske cases, professionelle reklamefilm og smækre salgskampagner. Alt skal fortælle om de nærmest guddommelige egenskaber ved deres virksomhed, deres service eller det nye produkt. Kommunikation er godt, og mer´ vil ha’ mer´.
Netop denne tilgang til kommunikation er den største hæmsko for små og mellemstore virksomheder – og dermed for dansk erhvervsliv, hvis vigtigste kilde til vækst er virksomhederne i denne størrelse. I stedet for at tro, at kommunikation skal føre til det næste salg, bør små og mellemstore virksomheder arbejde mere systematisk med deres relationer og interesser. Det betyder, at virksomhederne bør kommunikere mindre, men mere målrettet. Den form for kommunikation kan føre til en langsigtet og mere stabil vækst, der rækker langt ud over næste salg og på sigt vil gøre dansk erhvervsliv stærkere.
…
Hvis dansk erhvervsliv for alvor skal vokse og skabe nye arbejdspladser, må der skabes en mentalitetsændring blandt de små og mellemstore virksomheder. Lederne bør ikke spørge, hvad virksomheden skal kommunikere, men hvorfor virksomheden skal kommunikere. Det vil flytte fokus fra det næste salg til også at inkorporere netværk, samarbejdspartnere og ikke mindst de samfundsmæssige rammebetingelser, der er et eksistentielt vilkår for enhver virksomhed.
…
Kommunikation er en betingelse for vækst i det 21. århundrede, men kommunikation er mere og andet end marketing. Begge discipliner er nødvendige, men hvorfor blive ved med bare at producere salgsmaterialer og gode historier, hvis relationerne kan bygges mere effektivt og målrettet?
Uddrag fra kronik i Børsen, den 20. oktober 2019. Hele kronikken kan læses på dette link.