»Er du stadig kommunikationsfidus for?« Spørgsmålet tikkede ind, da en nyhedsredaktør skulle have fat i en af mine tidligere kunder. Jeg måbede over min nye titel, inden jeg gav redaktøren de kontaktoplysninger, han havde brug for, og i en høflig sidebemærkning nævnte, at konsulent nok er min rigtige titel.
Derefter følte jeg mig fanget i den faglige fejde, der desværre hersker mellem journalister og kommunikatører. Jeg oplever, at en gruppe bestående af forstokkede journalister har tendens til at hæve sig op på en piedestal, hvor de hævder at tjene offentligheden.
Samtidig sættes kommunikatører i bås som spindoktorer, der tjener kommercielle eller politiske interesser. Og det er ærgerligt, da denne fejde spænder ben for en fælles indsats om bedre vilkår i vores branche.
Som kommunikatør arbejder jeg ud fra et princip om åbenhed og er stolt over at hjælpe andre til at formidle deres budskaber klart. Ligesom i andre brancher er der brodne kar blandt kommunikatører, men vi kan ikke skæres over én kam. Det ville svare til at hænge alle journalister ud, når én journalist bliver mikrofonholder frem for en kildekritisk mesterdetektiv.
I mine øjne har journalisten og kommunikatøren ikke modsatrettede interesser. Begge er interesserede i at fortælle kritiske og konstruktive historier.
Derfor er det vigtigt, at journalister og kommunikatører bruger hinanden som sparringspartnere, anerkender hinandens indsatser og er åbne om, hvem de repræsenterer.
Desuden vil jeg påstå, at nyhedsredaktøren aldrig ville have spurgt en mandlig konsulent, om han var en »kommunikationsfidus«. Ordvalget og den mangel på respekt, som det repræsenterer, er starten på den glidebane, der kan føre til den uønskede hånd på låret til netværksmødet.
Uanset alder og køn skal journalister og kommunikatører blive bedre til at omtale hinanden med respekt og kæmpe for bedre vilkår i branchen. Vi er hinandens kolleger, og på forskellig vis tjener vi offentligheden.
Både journalister og kommunikatører kan og skal blive bedre til at være åbne om deres metoder, fordi det er gennemsigtigheden og ordentligheden, der kan øge vores fælles troværdighed.
Derudover skal vi arbejde for at sætte tempoet ned, så vi sikrer færre fodfejl, når vi får bedre tid til at arbejde i dybden.
Og så kan vi lade andre brancher om at lave fiduser.
Bragt i Information, den 5. november 2021.