Hvis du sidder med denne kronik i hånden, lytter til det knitrende avispapir og mærker den tunge dunst af tryksværte, er du privilegeret.
Du holder dig orienteret i vores regionale avis om tilstanden i det lokale demokrati og om den netop overståede politiske fejde om en plads i et af områdets byråd.
Derfor er det sikkert ikke gået op for dig, at vores lokale demokrati er i fare. Landet over har vi netop afsluttet 98 kommunale valgkampe og fem regionale valgkampe, men i perioderne mellem valgene har mange borgere sværere ved at orientere sig om kommunalpolitik end om amerikansk politik eller realitystjerner.
Især unge vælgere og til-flyttere har svært ved at følge med i den lokalpolitiske dagsorden, og det skaber en dyb demokratisk kløft til de folkevalgte i kommunalpolitik.
Selv har jeg i mange år haft et ben i den politiske lejr, men denne kronik er ikke et politisk partsindlæg.
Den er kun skrevet med lige dele faglig indsigt og kærlighed til vores demokrati for at sætte spot på et område, hvor vi står med et enormt demokratisk underskud – et underskud, der kun bliver større og langsomt undergraver vores demokrati.
Vores repræsentative demokrati beror på et ideal om, at en oplyst befolkning træffer et oplyst valg i stemmeboksen.
Uanset om man er rød eller blå, sort eller grøn, er det et demokratisk problem, at vælgerne mangler viden om lokalpolitik.
Problemet starter i den måde, som vores offentlighed er bygget op på. I et dansk sprogområde er det de nationale medier og deres kanaler på de sociale medier, der sætter den politiske dagsorden. Den holder primært fokus på nationale temaer, det politiske liv på Christiansborg eller den store udenrigspolitik. Hvis de nationale medier kan få færden af en lokalpolitisk skandale, ruller de gerne sendevognen til provinsen.
Offentligheden er ikke bygget op efter kommunegrænser.
En anden udfordring er » de nye vælgere « – en gruppe, der på landsplan udgør omkring en million borgere.
Gruppen udgøres af førstegangsvælgerne og af de vælgere, der skal stemme for første gang i den kommune, som de er flyttet til. De nye vælgere, og især de unge, får primært deres nyheder via de sociale medier, hvor det ikke strømmer med lokalpolitiske nyheder.
Den daglige dækning af lokalpolitikken er overladt til regionale medier. Public service-medierne har en utaknemmelig opgave. DR dækker ni regionale distrikter med i gennemsnit ti kommuner.
I den festlige tid op til kommunalvalget rullede DR den gule valgcampingvogn ud, som turnerede fra Lolland i syd til Kalundborg i nord, men i hverdagen kan der være langt mellem de kritiske, lokalpolitiske historier.
TV2′ s fem regioner dækker op til 34 kommuner, og tallene er i sig selv vidner om den umulige opgave, der ligger i at skabe en detaljeret dækning af lokalpolitikken.
De husstandsomdelte lokalaviser rammer alle, men skrives af få, rødglødende journalistpenne, og den politiske dækning udgøres primært af lokalpolitikernes egne debatindlæg. Og endelig rammer de lokale abonnementsaviser et snævert, ældre segment, der er særdeles velorienteret om de lokale anliggender.
Udfordringen er kort sagt, at en meget stor del af vælgerne ikke er til stede på et medie, hvor de kan få kvali-ficeret deres viden om kommunalpolitik.
De kan tage en kandidattest op til valget, men ellers har de svært ved at orientere sig. Den lokalpolitiske dækning er løbet tør for midler og prioriterer traditionelle platforme, der virker tørre for vor tids » on demand « -generation.
Løsningen er naturligvis politisk. Kommunerne har et ansvar for at øge tilgængeligheden af informationer og at inddrage borgerne i langt højere grad, end man gør i dag. Kommunernes store fokus på at overbyde hinanden med de gode historier bør vige til fordel for at skabe en samtale mellem borgerne om den lokale udvikling.
Samtidig bør der laves en koordineret indsats på tværs af landets 98 kommuner.
I regi af KL (Kommunernes Landsforening) kan der laves en plan for, hvordan den journalistiske dækning af kommunalpolitikken kan intensiveres, og hvordan nye medier kan tages i brug for at ramme yngre målgrupper.
Målet bør være, at et miks af kritisk journalistik, traditionelle og nye medier rammer en bredere del af befolkningen. Kommunalpolitik er ikke enkeltsager, men en politisk proces, der former din og min fremtid.
Der må skabes en offentlighed på lokalt plan, hvor borgerne bliver mødt af lokalpolitikken på de medier, hvor de allerede befinder sig.
Lokalpolitik er kernen af vores demokrati. Her er mulighed for nærhed og for at skabe det gode hverdagsliv for borgerne. Men demokrati kræver oplysning – og det er på tide at spørge, om borgerne fortsat skal sætte kryds i blinde?
Bragt i Sjællandske, den 20. november 2021.