Funklende juleuroer i vinduet, snebelagte kogler i en skål og ”Rocking around the Christmas Tree” i øregangene.
Jeg har gået rundt i den atmosfære i snart tre uger. I morgen er dagen så endelig kommet, hvor jeg kan sætte mit USB-juletræ, der kan skifte farve, i stikket på arbejdscomputeren uden at blive anklaget for at være en julenisse i civil forklædning.
Jeg elsker jul. Jeg elsker jul så meget, at jeg ikke kan lade være med at starte julesyslerne i begyndelsen af november. Når kalenderen endelig når til juledagene, er jeg så mættet af julesange, duften af småkager og rødvin, kold eller varm, med eller uden rosiner, at jeg lover mig selv, at næste jul holder jeg på eksotiske Bahamas.
Jeg elsker jul, men jeg har det svært med julen. Man siger, at julen er hjerternes fest, hvor vi skal være gode og kærlige ved hinanden. Men julen er jo også så meget andet.
Julen er en stress-og-jag-fest, hvor vi farer fra Herodes til Pilatus for at få flæskesteg og gaver i hus, selvom vi i stedet burde sende en kærlig tanke til det lille barn, der blev født i Betlehem.
Julen er madens fest. Flæskesteg med ribsgélé, brunede kartofler og sovs, der får selv den mest inkarnerede sundhedsdiscipel til at begå en eller flere dødssynder.
Julen er også familiekonflikternes fest, hvor det uvenskab, der ligger lige under overfladen, risikerer at bryde ud. Skilsmissebørn bliver splittede over forældrenes uvenskab, for hvem skal fejre jul hvor og med hvem?
Julen er ikke mindst ulighedens fest. Det er festen, hvor det bliver udstillet for alle og enhver, at selv med vores veludviklede velfærdsstat lever vi ikke op til devisen om, at få har for meget og færre for lidt.
Julen er skam også gavernes fest, men mener vi egentlig det samme med at give en gave, som vi gjorde engang? Når vi overforkæler hinanden med dyre gaver og med en snært af bekymring for, om det nu også er godt nok, forsvinder glæden ved at give. Er julegaven bare blevet en måde, hvorpå vi beder vores kære om syndsforladelse for en travl hverdag?
Kære læser. Jeg ved, at vi alle har vores helt eget forhold til jul og til julen. I den kommende tid vil jeg blotte mit juleunivers for dig. Jeg har derfor lavet en lille julekalender til dig med små anekdoter, oplevelser og selvmodsigelser, som min jul består af. Du kan ikke åbne en låge hver dag, men til gengæld lover jeg dig nogle historier og perspektiver, der forhåbentlig giver dig stof til eftertanke.
Hvis du savner billeder til at fuldende mine indlæg, kan du følge med på Facebook eller på Instagram. Jeg vil også gerne følge med i dine julerier og være med til at vise omverdenen, hvordan vi fejrer jul på Lolland-Falster. Så lad os mødes med hashtagget #julpålollandfalster.
Glædelig 1. december.
Bragt på Folketidende.dk