Det er fredag aften. Efter den gode aftensmad sidder du i sofaen, måske med en skål fuld af fredagsslik eller et glas rødvin. Du svinger benene op, rækker ud efter fjernbetjeningen og trykker på tænd-knappen. Du overmandes af sangere, der ikke rammer tonerne, men til gengæld rammer dine følsomme nerver, så hårene rejser sig, og et lysshow der forsøger at få amatører til at ligne stjernefrø. Du har tændt for et af poplic service-æraens hovedværker: »X Factor«.
»X Factor« er et program, der deler vandene. Enten elsker man det, eller også hader man det. Programmet deler også vandene i forhold til finansieringen. Kan DR virkelig være bekendt at bruge licenskroner på et program, der mere falder ind under kategorien »poplic service« end »public service«?
Der er to grundlæggende betingelser for public service. Den ene betingelse er, at programmet skal nå ud til hele befolkningen. Tjek. »X Factor« er uden høj-akademiske gloser og bliver transmitteret i den bedste sendetid på en højhellig fredag aften. Skulle man gå glip af programmet, kan det ses som genudsendelse eller streames på internettet.
Den anden betingelse er, at programmet skal være væsentligt for befolkningen. Tja, er et underholdningsprogram som »X Factor« overhovedet væsentligt? Bliver vi klogere? Kunne vi ikke undvære det?
Lad mig tage ét spørgsmål ad gangen.
»X Factor« er i den grad et væsentligt program, ikke som sådan på indholdet, men fordi indholdet siger noget om den tid, vi lever i.
Fra vores børn starter i skole, får de at vide, at de skal skille sig ud. Det er vigtigt at sælge sig selv og gøre sig bemærket. Vi belønner dem, der skiller sig ud på den gode måde. Vi bliver konstant mindet om, at vi skal overveje, hvad der gør os særegne, og det er et fast spørgsmål til enhver jobsamtale, at vi præcist skal kunne forklare, hvad vi kan, som de andre hundrede ansøgere i bunken ikke kan.
Ligesom i »X Factor« handler det ikke (kun) om at have talent, for vores samfund kan ikke bruge talentet, hvis det ikke kan sælge sand i Sahara. Det er på mode at være speciel – også selvom, det ikke bunder i talent og kompetencer. Men ligesom i »X Factor« er mange af os jo helt almindelige og ryger derfor ud efter den første audition.
Når deltageren ryger ud efter første audition, skyldes det et andet træk i vores samfund, som »X Factor« også udstiller: Support-grupperne.
Selv deltageren, der ikke har en tone i livet, har familien eller vennerne med til at bakke op og/eller trøste. Men support-gruppen har på intet tidspunkt sagt til den deltager, der rammer tonerne skævt og mangler glimtet i øjet, at deltageren ikke har, hvad der skal til af talent og særegenhed.
Det er igen et væsentligt træk i vores samfund. Vi går hele tiden rundt og bekræfter hinanden i stedet for at være kritiske og tage den blachmanske paryk på og sige vores ærlige mening. Det gør, at få er bevidste og realistiske om deres evner, fordi forældre og venner altid har klappet i stedet for at give et godt råd eller et forslag til en alternativ karrierevej.
Med andre ord: »X Factor« er væsentligt for os, fordi det udstiller nogle væsentlige træk for den tid, vi lever i.
Derfor mener jeg, at vi rent faktisk kan blive klogere af at se »X Factor«. Gennem det karikerede format kan vi blive klogere på tendenserne i vores samfund og på os selv i vores jagt på det særegne, der gør os så forbandet almindelige.
Og så til spørgsmålet om vi kan undvære »X Factor«.
Det er et program, der opfylder vores behov for at blive underholdt. Selvom underholdning ikke er et basalt behov, er det et kulturelt behov anno 2017. Især på en fredag aften over slikskålen eller rødvinsglasset.
Vi lever i et pop-samfund, hvor »public service« er nødt til at være »poplic service«, hvis programmet bare skal have en lille chance hos seerne. Vi efterspørger underholdningen. Underholdning er derfor blevet et faktum, som man bør huske i diskussionen om licensen. Public service er nemlig ikke kun et spørgsmål om oplysning eller underholdning, for hvis man glemmer underholdningen, rammer man ikke bredt.
Personligt er jeg mere til rødvin end slik, men på en fredag aften skal der under alle omstændigheder blændes op for »X Factor«. Det er baggrundsmusikken, der giver en afslappet stemning og et godt grin. Og så giver det faktisk lidt stof til eftertanke over den tid, vi lever i.
Bragt i Berlingske, den 19. januar 2017.