Kære uddannelsesminister, Tommy Ahlers.
Over morgenkaffen læste jeg forleden, at du vil styrke talentudviklingen på de videregående uddannelser i Danmark.
Jeg klappede begejstret i mine hænder og tænkte tilbage på min studietid, hvor jeg gevaldigt savnede et ekstra tilbud midt i den samlebåndsproduktion, som jeg til tider følte mig som en del af på min uddannelse. Endelig en deklaration for et særligt indhold.
Da min første begejstring havde lagt sig, blev kaffen mere bitter. Selv om talentdyrkelsen på de videregående uddannelser har været nedprioriteret gennem mange år, er der ikke behov for en ordning med flere kurser, karakterer og udmærkelser. I stedet bør der fokuseres på at gøre de unge studerende parate til at træde ud på arbejdsmarkedet og bringe deres kompetencer i spil.
Tillad mig at komme med et eksempel. I sommer var jeg censor for en meget dygtig studiegruppe på kandidatniveau. De jonglerede med teorier og skød på mål med tekstnære analyser, der var et 13-tal værd på 12-talsskalaen.
Som de skulle til at rejse sig fra deres veloverståede eksamen, spurgte jeg dem, hvordan de forestillede sig at anvende deres akademiske viden på arbejdsmarkedet. De fire ellers så snakkesalige studerende blev tavse. De fik dog alle karakteren 12 som følge af deres ”ingen eller få uvæsentlige mangler”.
Studerende, de talentfulde såvel som de ordinære, på de videregående uddannelser mangler ikke udmærkelser eller akademisk viden. De mangler praktiske kompetencer for at kunne komme i arbejde.
Praktikordninger og samarbejde med erhvervslivet er konkrete initiativer, der skulle give de studerende de praktiske kompetencer, men det er ikke nok. Studerende mangler fortsat at blive socialiseret til at tænke, hvordan de kan bruge deres viden på arbejdsmarkedet.
En del af det nye talentudspil er, at talentforløbene skal kunne indgås med eksterne samarbejdspartnere, f.eks. med virksomheder og i forskningsmiljøer. På overfladen lyder det som en løsning, der både tilgodeser talentudvikling og erfaring fra den virkelige verden i virksomhederne.
I realiteten er der stor risiko for, at det blot vil bidrage til det administrationsvælde, der i forvejen styrer de studerendes såvel som de ansattes hverdag på de danske uddannelser.
Javist, det lyder godt med talentdyrkelse i enhver borgerlig vælgers ører. Men hvorfor ikke overdrage ansvaret trygt til virksomhedernes private initiativ?
Der er brug for mere fokus på de dygtigste i vores uddannelsessystem, ligesom der er brug for at give en ekstra hånd til dem, der har svært ved at finde vej igennem. Spørgsmålet er bare, om det virkelig er nødvendigt at tilføre vores uddannelsessystem for 190 mio. kr. flere bureaukratiske byrder, der ikke lærer de studerende at tænke deres kompetencer ind i virksomheders behov.
Måske det er på tide, at en borgerlig-liberal regering slipper uddannelsessystemet fri fra dets administrative tøjler?