I torsdags skete det igen: Statsministeriet indbød til endnu et pressemøde. Den hårde nedlukning blev forlænget med tre lange uger. Statsminister, Mette Frederiksen, lod os forstå, at det danske samfund ville have været godt rustet til at gå foråret i møde, hvis ikke nye, frygtindgydende mutationer var kommet til. Ingen forhåbninger. Kun formaninger om at holde ud. Lidt endnu.
Dagen efter udkom den uvildige ekspertudredning om nedlukningen i foråret 2020. Med sin konklusion klædte den statsministeren af til skindet: Sundhedsmyndighederne stod ikke bag regeringens vidtrækkende beslutninger om at lukke samfundet ned, som hun ellers påstod på det famøse pressemøde i Spejlsalen den 11. marts 2020.
I foråret 2020 satte ingen rigtigt spørgsmålstegn ved beslutningerne. Vi frygtede. Vi forestillede os, at det ville vare et par uger. Vi sang fællessang og spiste fredagsslik.
I dag er flere med rette kritiske, for mens vi sad begravede i slikskålen, eroderede de demokratiske principper i vores samfund. Folketinget blev ikke inddraget i beslutningerne. Den første epidemilov blev forhastet gennem. Magten blev centraliseret omkring få personer. Kun fordi det blev fremlagt, som om nedlukningen var videnskabeligt funderet.
Set i bakspejlet var nedlukningen ikke forkert. Det var måden, den skete på. Sundhedsmyndigheder og eksperter blev gjort til nikkedukker og brugt til at legitimere beslutninger, der var rent politiske. Ingen sagde kejseren imod – ingen pegede på, at statsministerens beslutninger videnskabeligt set var nøgne.
Det bør vi tage ved lære af. Jovist er det videnskabeligt bevist, at den britiske corona-mutation er mere smitsom end den oprindelige virus. Selvfølgelig skal vi fortsat passe på, holde afstand og mindske vores sociale aktiviteter. Men virksomheder styrtbløder, mens pengene fosser ud af den socialdemokratiske statskasse – en regning, der sendes videre til dig, mig og vores børn.
Hvor er dokumentationen for, at det fortsat er nødvendigt at holde detailhandlen lukket? At man smitter mindre i en ’click-and-collect-kø’? At liberale erhverv er smittebomber? At man ikke kan lytte til og gå i dialog med erhvervslivets organisationer for at skabe en kontrolleret genåbning?
I skrivende stund rasler det daglige antal smittede ned. Indlæggelserne falder i takt med, at færre bliver smittet. Det virker derfor som om, at nedlukningen sker mere på grund af frygt end på grund af fakta. Nedlukningen er blevet en form for symbolpolitik, hvor der skal strammes, hvad der strammes kan.
Fejl kan undskyldes, men bedrag kan ikke. Heller ikke for en statsminister, der vil redde sit folk fra den lumske virus. Hvis vi vil bevare vores samfunds demokratiske principper, er vi nødt til at pege på statsministerens klæder, når hun smykker sig med faglighed, der ikke er belæg for. Når hun lukker døren til folkestyret og fravælger dialogen.
Men det kræver naturligvis, at du tager stilling. At du løfter hovedet fra slikskålen og bruger din stemme på demokratisk vis til andet end fællessang.
Bragt på folketidende.dk, den 2. februar 2021.